Christian 4.s bygningsværker
Fokusset i denne opgave er Christian d. 4.s bygningsværker, som er inspireret af nederlandsk renæssancestil – en byggestil fra Nederlandene.[1] Ligeså fokuseres der på de magt og storheds signaler, som kongen legitimerer igennem bygningsværkerne.
Indledning
Kong Christian den 4.s (f. 12.4.1577-d. 28.2.1648) regeringstid strækker sig fra 1588 til hans død i 1648, og er en periode, som har sat store og indflydelsesrige aftryk i den danske historie. Christian 4. er så at sige kendt for de omfattende krige som fx Trediveårskrigen i 1618, men ligeledes for de imponerende bygningsværker og hans bygningsstil.[2] I renæssancen var handel og håndværk meget højagtet[3], og det er bl.a. noget Christian 4. gør sig godt i. Renæssancearkitekturen i Danmark minder om den i Holland, som er karakteriseret ved bl.a. svungne gavle og etagedelte spir. Dette er meget forskelligt i forhold til den italienske stil, som kendetegnes ved ren symmetri inspireret fra antikkens arkitektur.
Et sted, hvor den italienske- og danske renæssancearkitektur forenes, er i opbygningen af byer, hvilket ses på byplanen over Christianshavn. Renæssancens ideal by var kendetegnet med faste geometriske mønstre, som ofte var en femkant eller sekskant – en stjernelignende by. Byen blev opbygget omkring et torv, hvor der udgik lange lige gader fra, hvilket skabte et fantastisk overblik. Desuden var der en mur rundt om byen. Alt dette gjorde byen let forsvare.[4] Ifølge Dansk arkitektur center blev denne geometriske opbygning et symbol på mennesker: ”På den måde blev menneskets krop midt i byens rum et symbol på kontrol og orden”.[5]
Rosenborg Slot
Denne nederlandske renæssancestil kommer til udtryk i Christian den 4.s opførelse af slottet Rosenborg Slot, som blev bygget i 1606. Kongen har angiveligt haft arkitekten Hans van Steenwinckel den yngre inde over udformningen af bygningen. Dog har der ikke været nogen speciel plan for slottet, da det under Christian den 4.s regeringstid har fået samtlige tilbygninger.
Den oprindelige bygning består at et lille lystslot, som var en toetages bygning. Den havde til funktion at være en oase i kontrast til det tillukkede Københavns Slot. I 1613-15 blev slottet udvidet til den fulde længde, og i 1616-24 fik Rosenborgslot tilbygget en ekstra etage. Samtidig blev et cirka 50 meter højt tårn på slottets venstreside opført, og på østsiden blev der bygget to mindre tårne. I 1633-34 blev østsidens ottekantet trappetårn opført.
Slottets hensigt var, at udvise stor magt, gøre folk imponeret og desuden viste slottet en arkitektonisk nytænkning, hvilket for eksempel ses i vinterstuen, hvor der blev lavet lydkanaler i væggene, således at et usynligt kapel, som sad skjult i kælderen, kunne fornøje gæsterne med musik.[6]
Charles Ogiers beskrivelse af Rosenborg Slot
Rosenborg Slots imponerende design udtrykker den franske gesandt Grev d’Avauxs sekretær Charles Ogier i en beretning omkring gesandtens besøg hos Christian 4.. Beretningen er dateret til 1634, og er den fulde tekst, dog tages der kun udgangspunkt i første del af teksten (fra linje 1-11). Kilden er ikke på originalsproget latin, men den er en oversættelse til dansk.[7]
I beretningen om gesandt Grev d’Avauxs møde med Christian den 4. beskrives Charles Ogiers beundring af Rosenborg Slot. Kilden er delt op i to dele, hvor første del handler om udsmykningen af Rosenborg Slot, og anden del beretter om gesandtens og kongens møde. Første del lægger vægt på det stilfulde slot med dets malerier:
”Kongen har bygget et stilfuldt Hus. Her er en stor hvælvet Sal, hvori der findes mange smukke Malerier, der forstiller Menneskenes Beskæftigelser og Fornøjelser i alle Aldre; de fleste er fortræffeligt udførte.”[8]
Herefter beskrives forsat mange af de pragtfulde og behagelige udsmykninger og indretninger såsom ”et Kammer med Marmorgulv” og ”et blanktskinnende Bad”[9]. Noget bemærkelsesværdigt er Ogiers syn på kongens vindebro, som kan styres fra stuen:
” Der er ogsaa det særlige, at Kongen fra sin Stue, ved Hjælp af Kæder og Taljer, kan hæve og sænke en Vindebrog, der er temmelig langt borte.”[10]
Dette legitimerer tydeligvis kongens magt yderligere, mens det også viser en ny form for teknologi, som Ogiers øjensynligt ikke har set.
Kilden er troværdig, eftersom det er en førstehånds- og primær tekst, som skulle berette om gesandtens besøg hos kong Christian 4.. Teksten er til dels tendentiøs, idet Ogiers hensigt muligvis har været, at beskrive slottet fra dets bedste side, hvilket kommer til udtryk i det smukkeserede sprogbrug.
Delkonklusion
Rosenborg Slot propaganderer altså kongens magt, eftersom slottets design forundrer og imponerer dets tilskuere. Desuden bekræfter slottet, at Christian 4. er en så at sige ægte renæssancekonge, der efter alle kunstens regler bruger penge på kunst og anden luksus.[11]
Fokusset i denne opgave er Christian d. 4.s bygningsværker, som er inspireret af nederlandsk renæssancestil – en byggestil fra Nederlandene.[1] Ligeså fokuseres der på de magt og storheds signaler, som kongen legitimerer igennem bygningsværkerne.
Indledning
Kong Christian den 4.s (f. 12.4.1577-d. 28.2.1648) regeringstid strækker sig fra 1588 til hans død i 1648, og er en periode, som har sat store og indflydelsesrige aftryk i den danske historie. Christian 4. er så at sige kendt for de omfattende krige som fx Trediveårskrigen i 1618, men ligeledes for de imponerende bygningsværker og hans bygningsstil.[2] I renæssancen var handel og håndværk meget højagtet[3], og det er bl.a. noget Christian 4. gør sig godt i. Renæssancearkitekturen i Danmark minder om den i Holland, som er karakteriseret ved bl.a. svungne gavle og etagedelte spir. Dette er meget forskelligt i forhold til den italienske stil, som kendetegnes ved ren symmetri inspireret fra antikkens arkitektur.
Et sted, hvor den italienske- og danske renæssancearkitektur forenes, er i opbygningen af byer, hvilket ses på byplanen over Christianshavn. Renæssancens ideal by var kendetegnet med faste geometriske mønstre, som ofte var en femkant eller sekskant – en stjernelignende by. Byen blev opbygget omkring et torv, hvor der udgik lange lige gader fra, hvilket skabte et fantastisk overblik. Desuden var der en mur rundt om byen. Alt dette gjorde byen let forsvare.[4] Ifølge Dansk arkitektur center blev denne geometriske opbygning et symbol på mennesker: ”På den måde blev menneskets krop midt i byens rum et symbol på kontrol og orden”.[5]
Rosenborg Slot
Denne nederlandske renæssancestil kommer til udtryk i Christian den 4.s opførelse af slottet Rosenborg Slot, som blev bygget i 1606. Kongen har angiveligt haft arkitekten Hans van Steenwinckel den yngre inde over udformningen af bygningen. Dog har der ikke været nogen speciel plan for slottet, da det under Christian den 4.s regeringstid har fået samtlige tilbygninger.
Den oprindelige bygning består at et lille lystslot, som var en toetages bygning. Den havde til funktion at være en oase i kontrast til det tillukkede Københavns Slot. I 1613-15 blev slottet udvidet til den fulde længde, og i 1616-24 fik Rosenborgslot tilbygget en ekstra etage. Samtidig blev et cirka 50 meter højt tårn på slottets venstreside opført, og på østsiden blev der bygget to mindre tårne. I 1633-34 blev østsidens ottekantet trappetårn opført.
Slottets hensigt var, at udvise stor magt, gøre folk imponeret og desuden viste slottet en arkitektonisk nytænkning, hvilket for eksempel ses i vinterstuen, hvor der blev lavet lydkanaler i væggene, således at et usynligt kapel, som sad skjult i kælderen, kunne fornøje gæsterne med musik.[6]
Charles Ogiers beskrivelse af Rosenborg Slot
Rosenborg Slots imponerende design udtrykker den franske gesandt Grev d’Avauxs sekretær Charles Ogier i en beretning omkring gesandtens besøg hos Christian 4.. Beretningen er dateret til 1634, og er den fulde tekst, dog tages der kun udgangspunkt i første del af teksten (fra linje 1-11). Kilden er ikke på originalsproget latin, men den er en oversættelse til dansk.[7]
I beretningen om gesandt Grev d’Avauxs møde med Christian den 4. beskrives Charles Ogiers beundring af Rosenborg Slot. Kilden er delt op i to dele, hvor første del handler om udsmykningen af Rosenborg Slot, og anden del beretter om gesandtens og kongens møde. Første del lægger vægt på det stilfulde slot med dets malerier:
”Kongen har bygget et stilfuldt Hus. Her er en stor hvælvet Sal, hvori der findes mange smukke Malerier, der forstiller Menneskenes Beskæftigelser og Fornøjelser i alle Aldre; de fleste er fortræffeligt udførte.”[8]
Herefter beskrives forsat mange af de pragtfulde og behagelige udsmykninger og indretninger såsom ”et Kammer med Marmorgulv” og ”et blanktskinnende Bad”[9]. Noget bemærkelsesværdigt er Ogiers syn på kongens vindebro, som kan styres fra stuen:
” Der er ogsaa det særlige, at Kongen fra sin Stue, ved Hjælp af Kæder og Taljer, kan hæve og sænke en Vindebrog, der er temmelig langt borte.”[10]
Dette legitimerer tydeligvis kongens magt yderligere, mens det også viser en ny form for teknologi, som Ogiers øjensynligt ikke har set.
Kilden er troværdig, eftersom det er en førstehånds- og primær tekst, som skulle berette om gesandtens besøg hos kong Christian 4.. Teksten er til dels tendentiøs, idet Ogiers hensigt muligvis har været, at beskrive slottet fra dets bedste side, hvilket kommer til udtryk i det smukkeserede sprogbrug.
Delkonklusion
Rosenborg Slot propaganderer altså kongens magt, eftersom slottets design forundrer og imponerer dets tilskuere. Desuden bekræfter slottet, at Christian 4. er en så at sige ægte renæssancekonge, der efter alle kunstens regler bruger penge på kunst og anden luksus.[11]
Christianshavn
Bydelen Christianshavn i København blev anlagt i 1617 af Christian 4. sammen med arkitekten Johan Semp. Bydelen blev anlagt på en kunstig ø, og byplanen byggede på geometriske former og symmetri. Opbygningen af Christianshavn mindede til forveksling om renæssancens ideal by, hvor et torv i midten udgjorde stjernens midtpunkt. Dog er symmetrien ikke fuldført, eftersom den ene side er afskåret.
Bydelens funktion var, at fungere som handelsbydel og forsvarsværk mod angreb fra vandet.
Byplanen er et godt eksempel på hvordan renæssancens arkitektoniske udtryk blev udnyttet af Christian 4. til handel og forsvar. Desuden er det kongens eget navn, der ligger til bydelen, hvilket agiterer kongens præg og indflydelse. [12]
Konklusion
Christian den 4.s bygningsværker, Rosenborg Slot og Christianshavn, afspejler altså renæssancen menneskers identitet, som bygger på kunst og anden luksus. Derudover viser kongen sin storhed i de pragtfulde udsmykninger og efterlignende ideal by konstruktioner - altså en form for overflødig magtdemonstration.
Perspektivering
I begyndelsen af 2005 stod Operahuset på Dokøen, som var skænket af A.P. Møller Fonden, færdigt. Denne donation på 2,5 milliarder kroner gjorde bygningen til Danmarks største kulturgave [13], og den udtrykker muligvis den samme form for pragt, som Christian 4.s bygningsværker havde til formål. Nemlig at vise sin storhed og indflydelsesrige formue igennem arkitekturen.
Opførelsen af storslåede bygninger demonstrerer ofte magt og efterlader et mindesmærke til fremtiden, og til en vis grad bliver en bygning til et mindemonument for en betydningsfuld personlighed og velhavende person. Hverken Christian 4. eller A. P. Møller er i denne forstand en undtagelse. Vi danskere er stolte af vores Kongehus, der oven i købet er verdens ældste. Ud af de mange regenter landet har haft op gennem tiden, står Christian 4. særligt ud som én der huskes. Vi kender ham fra alle hans pragtfulde bygninger der bl.a. pryder og pynter det københavnske bybillede. Ligeledes blev A. P. Møller ”skrevet ind i den københavnske arkitektur historie” gennem hans gavmilde og storslåede bygning til glæde for det danske folk og til hyldest af kulturen.
Litteraturliste
Dansk, a. c. (21. januar 2014). Hentet fra ROSENBORG SLOT: lokaliseret den 06-11-2016 på: http://www.dac.dk/da/dac-learning/netundervisning/arksite-kanon/vaerker/rosenborg-slot/
Dansk, a. c. (16. december 2014). Dansk arkitektur center. Hentet fra CHRISTIANSHAVNS BYPLAN: lokaliseret den 08-11-2016 på: http://www.dac.dk/da/dac-learning/netundervisning/arksite-kanon/vaerker/christianshavns-byplan/
dansk, a. c. (27. marts 2015). RENÆSSANCE. Hentet fra Dansk arkitektur center: lokaisert den 06-11-2016 på: http://www.dac.dk/da/dac-learning/netundervisning/arksite-kanon/om-arkitektur/stil-og-perioder/renaessance/
denstoredanske.dk, & Jespersen, L. (13. juli 2012). CHRISTIAN 4., 1577-1648. Hentet fra danmarkshistorien.dk: lokaliseret den 06-11-2016 på: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-4-1577-1648/?no_cache=1
Haase, C., & Nørgaard, S. (2006). Operaen. Hentet fra faktalink: Lokaliseret den 06-11-2016 på: http://www.faktalink.dk/titelliste/open/openhele
Ogiers, C. (5. december 2014). CHARLES OGIERS BESKRIVELSE AF ROSENBORG SLOT 1634. Hentet fra danmarkshistorien.dk: lokaliseret den 06-11-2016 på: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/charles-ogiers-beskrivelse-af-rosenborg-slot-1634/?no_cache=1&cHash=6ce6d61e64c6dee1bb45e56c6b7766ce
Bilag
Bilag 1: Rosenborg Slot (lokaliseret den 06-11-2016 på: https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/61/Rosenborg_Slot.jpg)
Bilag 2: Christianshavns byplan (fra Danmarks Kunstbibliotek, lokaliseret den 06-11-2016 på: http://www.dac.dk/Images/img/1920x1200M/(27827)/27827/christianshavn_plan1a.jpg)
[1] (dansk, 2015)
[2] (denstoredanske.dk & Jespersen, 2012)
[3] Se introduktion
[4] (dansk, 2015)
[5] (dansk, 2015)
[6] (Dansk, ROSENBORG SLOT, 2014) Se bilag 1
[7] (Ogiers, 2014): Kildeintroduktion og ’Om kilden’
[8] (Ogiers, 2014)
[9] (Ogiers, 2014)
[10] (Ogiers, 2014)
[11] Se introduktion
[12] Se bilag 2 (Dansk, Dansk arkitektur center, 2014) & (dansk, 2015)
[13] (Haase & Nørgaard, 2006)
Bydelen Christianshavn i København blev anlagt i 1617 af Christian 4. sammen med arkitekten Johan Semp. Bydelen blev anlagt på en kunstig ø, og byplanen byggede på geometriske former og symmetri. Opbygningen af Christianshavn mindede til forveksling om renæssancens ideal by, hvor et torv i midten udgjorde stjernens midtpunkt. Dog er symmetrien ikke fuldført, eftersom den ene side er afskåret.
Bydelens funktion var, at fungere som handelsbydel og forsvarsværk mod angreb fra vandet.
Byplanen er et godt eksempel på hvordan renæssancens arkitektoniske udtryk blev udnyttet af Christian 4. til handel og forsvar. Desuden er det kongens eget navn, der ligger til bydelen, hvilket agiterer kongens præg og indflydelse. [12]
Konklusion
Christian den 4.s bygningsværker, Rosenborg Slot og Christianshavn, afspejler altså renæssancen menneskers identitet, som bygger på kunst og anden luksus. Derudover viser kongen sin storhed i de pragtfulde udsmykninger og efterlignende ideal by konstruktioner - altså en form for overflødig magtdemonstration.
Perspektivering
I begyndelsen af 2005 stod Operahuset på Dokøen, som var skænket af A.P. Møller Fonden, færdigt. Denne donation på 2,5 milliarder kroner gjorde bygningen til Danmarks største kulturgave [13], og den udtrykker muligvis den samme form for pragt, som Christian 4.s bygningsværker havde til formål. Nemlig at vise sin storhed og indflydelsesrige formue igennem arkitekturen.
Opførelsen af storslåede bygninger demonstrerer ofte magt og efterlader et mindesmærke til fremtiden, og til en vis grad bliver en bygning til et mindemonument for en betydningsfuld personlighed og velhavende person. Hverken Christian 4. eller A. P. Møller er i denne forstand en undtagelse. Vi danskere er stolte af vores Kongehus, der oven i købet er verdens ældste. Ud af de mange regenter landet har haft op gennem tiden, står Christian 4. særligt ud som én der huskes. Vi kender ham fra alle hans pragtfulde bygninger der bl.a. pryder og pynter det københavnske bybillede. Ligeledes blev A. P. Møller ”skrevet ind i den københavnske arkitektur historie” gennem hans gavmilde og storslåede bygning til glæde for det danske folk og til hyldest af kulturen.
Litteraturliste
Dansk, a. c. (21. januar 2014). Hentet fra ROSENBORG SLOT: lokaliseret den 06-11-2016 på: http://www.dac.dk/da/dac-learning/netundervisning/arksite-kanon/vaerker/rosenborg-slot/
Dansk, a. c. (16. december 2014). Dansk arkitektur center. Hentet fra CHRISTIANSHAVNS BYPLAN: lokaliseret den 08-11-2016 på: http://www.dac.dk/da/dac-learning/netundervisning/arksite-kanon/vaerker/christianshavns-byplan/
dansk, a. c. (27. marts 2015). RENÆSSANCE. Hentet fra Dansk arkitektur center: lokaisert den 06-11-2016 på: http://www.dac.dk/da/dac-learning/netundervisning/arksite-kanon/om-arkitektur/stil-og-perioder/renaessance/
denstoredanske.dk, & Jespersen, L. (13. juli 2012). CHRISTIAN 4., 1577-1648. Hentet fra danmarkshistorien.dk: lokaliseret den 06-11-2016 på: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-4-1577-1648/?no_cache=1
Haase, C., & Nørgaard, S. (2006). Operaen. Hentet fra faktalink: Lokaliseret den 06-11-2016 på: http://www.faktalink.dk/titelliste/open/openhele
Ogiers, C. (5. december 2014). CHARLES OGIERS BESKRIVELSE AF ROSENBORG SLOT 1634. Hentet fra danmarkshistorien.dk: lokaliseret den 06-11-2016 på: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/charles-ogiers-beskrivelse-af-rosenborg-slot-1634/?no_cache=1&cHash=6ce6d61e64c6dee1bb45e56c6b7766ce
Bilag
Bilag 1: Rosenborg Slot (lokaliseret den 06-11-2016 på: https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/61/Rosenborg_Slot.jpg)
Bilag 2: Christianshavns byplan (fra Danmarks Kunstbibliotek, lokaliseret den 06-11-2016 på: http://www.dac.dk/Images/img/1920x1200M/(27827)/27827/christianshavn_plan1a.jpg)
[1] (dansk, 2015)
[2] (denstoredanske.dk & Jespersen, 2012)
[3] Se introduktion
[4] (dansk, 2015)
[5] (dansk, 2015)
[6] (Dansk, ROSENBORG SLOT, 2014) Se bilag 1
[7] (Ogiers, 2014): Kildeintroduktion og ’Om kilden’
[8] (Ogiers, 2014)
[9] (Ogiers, 2014)
[10] (Ogiers, 2014)
[11] Se introduktion
[12] Se bilag 2 (Dansk, Dansk arkitektur center, 2014) & (dansk, 2015)
[13] (Haase & Nørgaard, 2006)