Reformationen
Når man taler om reformationen, mener man typisk den protestantiske reformation, dvs. reformationen af den katolske i kirke i begyndelsen af 1500-tallet. Den katolske kirke var den mest udbredte form for kristendom tilbage i 1500-tallet, specielt i Europa. Den havde også dengang sit hovedsæde i Vatikanet. Da var religionen en normal del af de fleste menneskers liv, og Guds eksistens var indiskutabel. Den katolske kirke havde desuden teologisk monopol. Det var kirken der styrede, hvordan Bibelen skulle fortolkes. Det var altså svært at rette på den katolske kirkes fortolkning af Bibelen. Og netop derfor var der ikke nogen instans til at gribe ind, hvis noget gik galt. Ifølge Luther, der er kendt som ham, der startede reformationen, var der gået noget galt.
Dette er det centrale af reformationen. Luther mente, at den katolske kirke misbrugte og/eller misfortolkede Bibelen, ved bl.a. at få folk folket til at betale mange penge til kirken.
Det var svært for normale mennesker at komme med indvendinger, da Bibelen stod på latin. Der var ikke en stor mængde af mennesker, der kunne læse latin. Desuden var der indtil 1455 stort set kun håndskrevne bibler, som antageligt var utroligt dyre eller svære at få fat på.
Luther var dog en af dem, der havde mulighed for at læse i en bibel. Han opgav sine advokatstudier til fordel for at blive munk og senere præst. I denne periode fik han masser af tid til at studere Bibelen nøje. Det var her han personligt kom frem til den konklusion, at troen på Gud alene er den der frelser. På dette tidspunkt mente kirken, modsat Luther, at det er gerninger der frelser en. Logikken var desuden, at jo flere dårlige ting man havde gjort, desto længere tid skulle man tilbringe i Skærsilden. Kirken havde derfor et koncept man kalder for afladsbreve – man kunne betale en sum penge til kirken, og alt efter hvor meget man betalte, så ville man selv eller en anden selvvalgt person slippe for nogle år i Skærsilden.
Afladsbreve var en af de ting, Luther allerhelst gerne ville af med. Han mente bl.a. at det var et nummer for at tjene penge (ifølge hans 67. tese). Luther ville også gøre op med, at en person kunne frelse sig selv ved gerninger, eller ved forsoning af dem. Luther mente nemlig, at kun troen på Gud kunne frelse et menneske. For at bekendtgøre sin meninger, skriver Luther sine kendte teser.
Luthers 95 teser var en lang række teser, han skrev som kritik af den katolske kirke. Han har angiveligt slået dem op på døren til Wittenberg Slotskirke den 31. oktober 1517. Disse teser var afgørende for at Luthers tanker blev spredt ud til mange mennesker, og de blev hurtigt spredt ud i Tyskland. Den dag teserne blev slået op er nu også den officielle dag for reformationens indtrædelse.
Luther var dog ikke den første med reformatoriske ideer – der var også mange andre såkaldte reformatorer, også mange inden Luther overhovedet blev født. Mange var dog af den katolske kirke blevet dømt som kættere, og nogle andre blev dræbt. Luther nåede, til forskel fra tidligere reformatorer, at opnå nok opbakning fra eliten til, at kirken ikke kunne røre ham længere.[3]
I sidste ende blev den katolske kirke ikke reformeret – der blev derimod oprettet nogle nye kirkeretninger, nemlig de anglikanske og de protestantiske trosretninger. Siden reformationen har det ikke kunnet gå for langsomt med at udvide kirken – der er kommet et utal af forskellige trosretninger, angiveligt som følge af større trosfrihed til det enkelte menneske. [1]
Dette er det centrale af reformationen. Luther mente, at den katolske kirke misbrugte og/eller misfortolkede Bibelen, ved bl.a. at få folk folket til at betale mange penge til kirken.
Det var svært for normale mennesker at komme med indvendinger, da Bibelen stod på latin. Der var ikke en stor mængde af mennesker, der kunne læse latin. Desuden var der indtil 1455 stort set kun håndskrevne bibler, som antageligt var utroligt dyre eller svære at få fat på.
Luther var dog en af dem, der havde mulighed for at læse i en bibel. Han opgav sine advokatstudier til fordel for at blive munk og senere præst. I denne periode fik han masser af tid til at studere Bibelen nøje. Det var her han personligt kom frem til den konklusion, at troen på Gud alene er den der frelser. På dette tidspunkt mente kirken, modsat Luther, at det er gerninger der frelser en. Logikken var desuden, at jo flere dårlige ting man havde gjort, desto længere tid skulle man tilbringe i Skærsilden. Kirken havde derfor et koncept man kalder for afladsbreve – man kunne betale en sum penge til kirken, og alt efter hvor meget man betalte, så ville man selv eller en anden selvvalgt person slippe for nogle år i Skærsilden.
Afladsbreve var en af de ting, Luther allerhelst gerne ville af med. Han mente bl.a. at det var et nummer for at tjene penge (ifølge hans 67. tese). Luther ville også gøre op med, at en person kunne frelse sig selv ved gerninger, eller ved forsoning af dem. Luther mente nemlig, at kun troen på Gud kunne frelse et menneske. For at bekendtgøre sin meninger, skriver Luther sine kendte teser.
Luthers 95 teser var en lang række teser, han skrev som kritik af den katolske kirke. Han har angiveligt slået dem op på døren til Wittenberg Slotskirke den 31. oktober 1517. Disse teser var afgørende for at Luthers tanker blev spredt ud til mange mennesker, og de blev hurtigt spredt ud i Tyskland. Den dag teserne blev slået op er nu også den officielle dag for reformationens indtrædelse.
Luther var dog ikke den første med reformatoriske ideer – der var også mange andre såkaldte reformatorer, også mange inden Luther overhovedet blev født. Mange var dog af den katolske kirke blevet dømt som kættere, og nogle andre blev dræbt. Luther nåede, til forskel fra tidligere reformatorer, at opnå nok opbakning fra eliten til, at kirken ikke kunne røre ham længere.[3]
I sidste ende blev den katolske kirke ikke reformeret – der blev derimod oprettet nogle nye kirkeretninger, nemlig de anglikanske og de protestantiske trosretninger. Siden reformationen har det ikke kunnet gå for langsomt med at udvide kirken – der er kommet et utal af forskellige trosretninger, angiveligt som følge af større trosfrihed til det enkelte menneske. [1]
Kirken som bindeled
Da den katolske kirke havde monopol på den kristne kirke, stillede de sig imellem det enkelte individ og Gud.
individ <-> kirken <-> Gud
Dette syntes Luther var forkert. Man bør ikke skulle frelses gennem kirken. Luther var med sine holdninger med til at inspirere en bevægelse af et mere personligt forhold til Gud
individets tro <-> Gud
Dette var en utrolig betydelig reformation af kirken, som har haft stor indflydelse på resten af kirkens historie.
Da den katolske kirke havde monopol på den kristne kirke, stillede de sig imellem det enkelte individ og Gud.
individ <-> kirken <-> Gud
Dette syntes Luther var forkert. Man bør ikke skulle frelses gennem kirken. Luther var med sine holdninger med til at inspirere en bevægelse af et mere personligt forhold til Gud
individets tro <-> Gud
Dette var en utrolig betydelig reformation af kirken, som har haft stor indflydelse på resten af kirkens historie.
Luthers 95 teser
Som omtalt skrev Luther 95 teser som basis for sin kritik af den katolske kirke. De blev angiveligt slået op på kirkedøren i Wittenberg den 31. oktober 1517. Disse teser var den mest afgørende måde, Luther fik spredt sine tanker på. Ikke på grund af, at de blev sat op på døren til Wittenborg Slotskirke (hvilket historikere er uenige i overhovedet fandt sted), men fordi Luther samme dag sendte et brev med de 95 teser til ærkebiskoppen af Mainz, Albert von Brandenburg. Han må have syntes om det, for der gik ikke lang tid, inden han havde viderebragt budskabet til resten af den intellektuelle elite i Wittenberg. Dette var begyndelsen på reformationen.
Da teserne blev distribueret til en del kloge mennesker, er vores udgave af teserne højst sandsynligt meget tæt på den originale. Når den blev givet til mange forskellige mennesker er det usandsynligt, at alle kopier lige pludselig skulle forsvinde eller blive ændret. Kopierne af de originale teser har også været korrekte, da de blev lavet på en bogtrykkerpresse.
41 af Luthers 95 teser indeholder ordet aflad. Flere endnu omhandler det, uden at bruge selve ordet. Aflad har tydeligvis været meget centralt for Luther at tale om i sine teser. Han skriver i sin 67. tese: ”Afladen, som af sine prædikanter udråbes som den største nåde, må virkelig siges at være det, når det drejer sig om at skovle penge ind”. Han beskylder altså afladen for at være et nummer, kirken bruger for at tjene penge. Han bruger ikke særlig formelt sprog (hvilket han under normale omstændigheder ville gøre i et brev til en biskop), hvilket understreger hans umiddelbare irritation overfor afladen.
Ikke mindre vigtigt lufter Luther også sine meninger om gode/dårlige gerninger samt syndsforladelse, hvoraf Luthers meninger om aflad også udspringer. ”Ligeså sjælden som der findes én, der gør sand bod, ligeså sjælden er der én, der opnår sand aflad, altså uhyre sjælden. De mennesker er fordømt i evighed sammen med deres lærere, som tror, at de er sikre på deres frelse i kraft af afladsbreve.” står der i tese 31 og 32. Luther siger her, at man næppe bliver frelst ved hjælp af afladsbreve. Han siger endda, at de mennesker, der tror, de er frelst i kraft af afladsbreve, skal i Helvede. I den første linje af de to siger han, at vi lige så godt kan opgive at gøre bod ved gerninger; for sandsynligheden for det vil lykkes er det samme som ved aflad, nærmest lig nul. Her bryder Luther straks alt hvad den katolske kirke prædiker. Kirken snakker på daværende tidspunkt om, at det er gerningerne der frelser.
Luther siger også, at man lige så godt kan give op med at frelse sig selv ved gerninger, for det vil ikke lykkes. I tese 62 og 63 skriver Luther: ”Kirkens sande skat er det højhellige evangelium om Guds ære og nåde. Men denne skat er logisk nok meget hadet, da den gør de første til de sidste.” Her understreger Luther, at det centrale, vigtigste og mest dyrebare i kirken er Guds evangelium om hans ære og nåde. Nåde; at få noget, man ikke har gjort sig fortjent til. Luther tog derved afstand til kirkens teologi om at gerninger frelste, og sagde derimod at kun Guds nåde kunne frelse.
Med de 95 teser gik Luther altså imod den katolske kirkes bibellære. Han mente deres lære var imod Bibelen. Derfor var der med teserne hurtigt lagt op til krig mellem Luther og kirken.[2]
Som omtalt skrev Luther 95 teser som basis for sin kritik af den katolske kirke. De blev angiveligt slået op på kirkedøren i Wittenberg den 31. oktober 1517. Disse teser var den mest afgørende måde, Luther fik spredt sine tanker på. Ikke på grund af, at de blev sat op på døren til Wittenborg Slotskirke (hvilket historikere er uenige i overhovedet fandt sted), men fordi Luther samme dag sendte et brev med de 95 teser til ærkebiskoppen af Mainz, Albert von Brandenburg. Han må have syntes om det, for der gik ikke lang tid, inden han havde viderebragt budskabet til resten af den intellektuelle elite i Wittenberg. Dette var begyndelsen på reformationen.
Da teserne blev distribueret til en del kloge mennesker, er vores udgave af teserne højst sandsynligt meget tæt på den originale. Når den blev givet til mange forskellige mennesker er det usandsynligt, at alle kopier lige pludselig skulle forsvinde eller blive ændret. Kopierne af de originale teser har også været korrekte, da de blev lavet på en bogtrykkerpresse.
41 af Luthers 95 teser indeholder ordet aflad. Flere endnu omhandler det, uden at bruge selve ordet. Aflad har tydeligvis været meget centralt for Luther at tale om i sine teser. Han skriver i sin 67. tese: ”Afladen, som af sine prædikanter udråbes som den største nåde, må virkelig siges at være det, når det drejer sig om at skovle penge ind”. Han beskylder altså afladen for at være et nummer, kirken bruger for at tjene penge. Han bruger ikke særlig formelt sprog (hvilket han under normale omstændigheder ville gøre i et brev til en biskop), hvilket understreger hans umiddelbare irritation overfor afladen.
Ikke mindre vigtigt lufter Luther også sine meninger om gode/dårlige gerninger samt syndsforladelse, hvoraf Luthers meninger om aflad også udspringer. ”Ligeså sjælden som der findes én, der gør sand bod, ligeså sjælden er der én, der opnår sand aflad, altså uhyre sjælden. De mennesker er fordømt i evighed sammen med deres lærere, som tror, at de er sikre på deres frelse i kraft af afladsbreve.” står der i tese 31 og 32. Luther siger her, at man næppe bliver frelst ved hjælp af afladsbreve. Han siger endda, at de mennesker, der tror, de er frelst i kraft af afladsbreve, skal i Helvede. I den første linje af de to siger han, at vi lige så godt kan opgive at gøre bod ved gerninger; for sandsynligheden for det vil lykkes er det samme som ved aflad, nærmest lig nul. Her bryder Luther straks alt hvad den katolske kirke prædiker. Kirken snakker på daværende tidspunkt om, at det er gerningerne der frelser.
Luther siger også, at man lige så godt kan give op med at frelse sig selv ved gerninger, for det vil ikke lykkes. I tese 62 og 63 skriver Luther: ”Kirkens sande skat er det højhellige evangelium om Guds ære og nåde. Men denne skat er logisk nok meget hadet, da den gør de første til de sidste.” Her understreger Luther, at det centrale, vigtigste og mest dyrebare i kirken er Guds evangelium om hans ære og nåde. Nåde; at få noget, man ikke har gjort sig fortjent til. Luther tog derved afstand til kirkens teologi om at gerninger frelste, og sagde derimod at kun Guds nåde kunne frelse.
Med de 95 teser gik Luther altså imod den katolske kirkes bibellære. Han mente deres lære var imod Bibelen. Derfor var der med teserne hurtigt lagt op til krig mellem Luther og kirken.[2]
Luthers lille katekismus
Luthers lille katekismus er en kort tekst i bogform, Luther skrev i 1529 til at vejlede præster og prædikanter. Ifølge ham selv var en del præster og prædikanter fuldstændig uegnede til jobbet, da de ikke rigtig vidste hvad de snakkede om. Med en mellemlang fortale, der beskriver Luthers intentioner med hans katekismus, gennemgår Luther de ti bud, trosbekendelsen, Fadervor og sakramenterne. (Bemærk at lutheranismen kun havde sakramenterne dåb, nadver og skriftemål.) Luther uddyber i praksis sin egen mening om, hvordan den lutherske kirke skal forstå hver eneste lille del af førnævnte. Gennem disse får Luther også forklaret hvordan troen skal forstås til den almindelige præst eller prædikant. Luthers mening med denne katekismus var, at den skulle læres udenad.
Det blev før nævnt, at Luther mener kun troen frelser. Dette uddybes i forbindelse med dåben i hans katekismus: ”Det siger vor Herre Kristus i det sidste kapitel hos Markus: "Den, som tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes."
Denne kilde er tendentiøs – Luther har haft en forhåbning om at iscenesætte sig selv godt. Det ses ved Luthers omtale af den katolske kirke: ”Endelig, fordi Pavens tyranni nu er forbi, vil de ikke mere gå til sakramentet, og de foragter det.” Han taler meget nedsættende om den helligste og måske mest betydningsfulde person i Europa i forhold til sin tid.[4]
Luthers lille katekismus er en kort tekst i bogform, Luther skrev i 1529 til at vejlede præster og prædikanter. Ifølge ham selv var en del præster og prædikanter fuldstændig uegnede til jobbet, da de ikke rigtig vidste hvad de snakkede om. Med en mellemlang fortale, der beskriver Luthers intentioner med hans katekismus, gennemgår Luther de ti bud, trosbekendelsen, Fadervor og sakramenterne. (Bemærk at lutheranismen kun havde sakramenterne dåb, nadver og skriftemål.) Luther uddyber i praksis sin egen mening om, hvordan den lutherske kirke skal forstå hver eneste lille del af førnævnte. Gennem disse får Luther også forklaret hvordan troen skal forstås til den almindelige præst eller prædikant. Luthers mening med denne katekismus var, at den skulle læres udenad.
Det blev før nævnt, at Luther mener kun troen frelser. Dette uddybes i forbindelse med dåben i hans katekismus: ”Det siger vor Herre Kristus i det sidste kapitel hos Markus: "Den, som tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes."
Denne kilde er tendentiøs – Luther har haft en forhåbning om at iscenesætte sig selv godt. Det ses ved Luthers omtale af den katolske kirke: ”Endelig, fordi Pavens tyranni nu er forbi, vil de ikke mere gå til sakramentet, og de foragter det.” Han taler meget nedsættende om den helligste og måske mest betydningsfulde person i Europa i forhold til sin tid.[4]
Kirken i dag
På trods af, at den katolske kirke har bevæget sig væk fra aflad og meget længere hen imod en luthersk forståelse af Bibelen, så er de katolske og lutherske kirkesamfund ikke just forenet, men det bevæger sig i en god retning. Den nuværende pave af den katolske kirke har dog i anledning af reformationens snarlige 500-års jubilæum foretaget en meget vigtig handling frem imod at samle de to kirkesamfund. Pave Frans, som han hedder, har sammen med en værdig repræsentant fra det lutherske kirkesamfund, Munib Younan, underskrevet et løfte, der skal rive murene imellem dem ned.[5]
I skrivende stund venter kirker overalt på jorden i spænding på at fejre 500-året for reformationen i 2017.
På trods af, at den katolske kirke har bevæget sig væk fra aflad og meget længere hen imod en luthersk forståelse af Bibelen, så er de katolske og lutherske kirkesamfund ikke just forenet, men det bevæger sig i en god retning. Den nuværende pave af den katolske kirke har dog i anledning af reformationens snarlige 500-års jubilæum foretaget en meget vigtig handling frem imod at samle de to kirkesamfund. Pave Frans, som han hedder, har sammen med en værdig repræsentant fra det lutherske kirkesamfund, Munib Younan, underskrevet et løfte, der skal rive murene imellem dem ned.[5]
I skrivende stund venter kirker overalt på jorden i spænding på at fejre 500-året for reformationen i 2017.
Kilder
1: Kristeligt Dagblad. (7. november 2016). diverse informative artikler om Luther og reformationen. Hentet fra kristendom.dk: kristendom.dk
2: Wikipedia. (7. november 2016). Ninety-five Theses (Luthers 95 teser). Hentet fra Wikipedia: wikipedia.dk
3: Wikipedia. (7. november 2016). Reformator. Hentet fra Wikipedia: wikipedia.dk
4: Aarhus Universitet. (8. november 2016). Kilde: Luthers lille katekismus. Hentet fra Danmarkshistorien: danmarkshistorien.dk
5: Sveriges Television AB. (31. oktober 2016). Påvens besök i Sverige. Hentet fra svt.se
1: Kristeligt Dagblad. (7. november 2016). diverse informative artikler om Luther og reformationen. Hentet fra kristendom.dk: kristendom.dk
2: Wikipedia. (7. november 2016). Ninety-five Theses (Luthers 95 teser). Hentet fra Wikipedia: wikipedia.dk
3: Wikipedia. (7. november 2016). Reformator. Hentet fra Wikipedia: wikipedia.dk
4: Aarhus Universitet. (8. november 2016). Kilde: Luthers lille katekismus. Hentet fra Danmarkshistorien: danmarkshistorien.dk
5: Sveriges Television AB. (31. oktober 2016). Påvens besök i Sverige. Hentet fra svt.se