Kunsten og arkitektur
Redegørelse
Renæssancen i Italien har haft stor betydning for malerkunsten og arkitekturen. Kunstnernes tekniske kunnen blev voldsomt forbedret, og det var under denne periode, at et af verdens mest kendte malerier, Mona Lisa af Leonardo da Vinci, blev til. Perioden (fra omkring 1330 til midten af 1500-tallet[1]) var præget af nytænkning og opfindelser: et nyt verdensbillede, den moderne stat og den moderne individualismes opståen. Inden for kunst og arkitekturen blev der også gjort skelsættende opdagelser, der har haft afgørende betydning for både kunsten og arkitekturen lige siden. Her er der tale om opdagelsen af centralperspektivet og det gyldne snit[2].
Den italienske by Firenze var centrum for udviklingen under Renæssancen. Der opstod en ny middelklasse af handelsfolk, der havde en så god fortjeneste, at den kunne investeres i luksus som kunst. Det var nu både kirken og de rige købmænd, der investerede i kunst. Mæcener (personer, der støtter kunst og videnskab ved at skænke deres kunst- og bogsamling til offentligheden eller giver privat støtte til kunstnere og forskere[3]) stillede deres faciliteter til rådighed. I Middelalderen betragtede man kunstnere som håndværkere, men i Renæssancen oprettedes kunstakademier, og man gik fra at være håndværker til kunstner.
Inspirationen til kunsten og arkitekturen under Renæssancen stammede fra det gamle Grækenland og Rom, altså fra Antikken. Det var her, at videnskab, filosofi, politik, demokrati og kunst var blevet grundlagt. I Antikken begyndte mennesker også at se sig selv som selvstændige individer, der var styret af fornuft og logik, og det var dette menneskesyn, der ligger til grundlag for Renæssancen humanisme. Dette afspejles i kunsten og arkitekturen, og den moderne kunstnerrolle skabes. Det var vigtigt, at en kunstner kunne kendes på sin individualitet og skabe sig et navn. De berømte kunstnere, som Leonardo da Vinci og Michelangelo, blev betragtet som geniale og ægte Renæssance mennesker, der besad flere færdigheder inden for kunst, arkitektur og videnskab. Verden var skabt af Gud, men det stod i kunstnerens magt, at kunne genskabe en lille del af den i en bygning eller et billede. Hvis kunstværkets proportioner, komposition, farver og materiale fremstod perfekte, var det tegn på, at kunstneren og selve kunsten var guddommelig. Gennem kunsten satte mennesket sig i centrum, og gjorde sig fri af kirkens snævre bånd. Den katolske kirke ansatte humanister, og i billedkunsten tillod de sammenblanding af kristne og hedenske symboler. Som noget helt nyt bliver det interessant at male landskabet bag de afbillede personer, og man interesserede sig for perspektivtegning og det gyldne snit[4].
Kendte kunstnere og arkitekter
Leonardo da Vinci (1452-1519) var en af tidens største kunstnere og tænkere og var et vaske ægte Renæssance menneske. Som ung begyndte han at tegne og male, og senere begyndte hans interesser også at omfatte teknik, anatomi, krigskunst og botanik. Da Vinci gjorde sig nøjagtige studier af menneskets anatomi og efterlod sig 750 anatomiske tegninger. Herfra er hans vitruvianske mand, der er placeret i et kvadrat og en cirkel, nok den mest kendte[5]. Da Vincis mest kendte værk, må betragtes som værende Mona Lisa (malet i perioden 1503-06), der i dag er udstillet på Louvre[6].
Redegørelse
Renæssancen i Italien har haft stor betydning for malerkunsten og arkitekturen. Kunstnernes tekniske kunnen blev voldsomt forbedret, og det var under denne periode, at et af verdens mest kendte malerier, Mona Lisa af Leonardo da Vinci, blev til. Perioden (fra omkring 1330 til midten af 1500-tallet[1]) var præget af nytænkning og opfindelser: et nyt verdensbillede, den moderne stat og den moderne individualismes opståen. Inden for kunst og arkitekturen blev der også gjort skelsættende opdagelser, der har haft afgørende betydning for både kunsten og arkitekturen lige siden. Her er der tale om opdagelsen af centralperspektivet og det gyldne snit[2].
Den italienske by Firenze var centrum for udviklingen under Renæssancen. Der opstod en ny middelklasse af handelsfolk, der havde en så god fortjeneste, at den kunne investeres i luksus som kunst. Det var nu både kirken og de rige købmænd, der investerede i kunst. Mæcener (personer, der støtter kunst og videnskab ved at skænke deres kunst- og bogsamling til offentligheden eller giver privat støtte til kunstnere og forskere[3]) stillede deres faciliteter til rådighed. I Middelalderen betragtede man kunstnere som håndværkere, men i Renæssancen oprettedes kunstakademier, og man gik fra at være håndværker til kunstner.
Inspirationen til kunsten og arkitekturen under Renæssancen stammede fra det gamle Grækenland og Rom, altså fra Antikken. Det var her, at videnskab, filosofi, politik, demokrati og kunst var blevet grundlagt. I Antikken begyndte mennesker også at se sig selv som selvstændige individer, der var styret af fornuft og logik, og det var dette menneskesyn, der ligger til grundlag for Renæssancen humanisme. Dette afspejles i kunsten og arkitekturen, og den moderne kunstnerrolle skabes. Det var vigtigt, at en kunstner kunne kendes på sin individualitet og skabe sig et navn. De berømte kunstnere, som Leonardo da Vinci og Michelangelo, blev betragtet som geniale og ægte Renæssance mennesker, der besad flere færdigheder inden for kunst, arkitektur og videnskab. Verden var skabt af Gud, men det stod i kunstnerens magt, at kunne genskabe en lille del af den i en bygning eller et billede. Hvis kunstværkets proportioner, komposition, farver og materiale fremstod perfekte, var det tegn på, at kunstneren og selve kunsten var guddommelig. Gennem kunsten satte mennesket sig i centrum, og gjorde sig fri af kirkens snævre bånd. Den katolske kirke ansatte humanister, og i billedkunsten tillod de sammenblanding af kristne og hedenske symboler. Som noget helt nyt bliver det interessant at male landskabet bag de afbillede personer, og man interesserede sig for perspektivtegning og det gyldne snit[4].
Kendte kunstnere og arkitekter
Leonardo da Vinci (1452-1519) var en af tidens største kunstnere og tænkere og var et vaske ægte Renæssance menneske. Som ung begyndte han at tegne og male, og senere begyndte hans interesser også at omfatte teknik, anatomi, krigskunst og botanik. Da Vinci gjorde sig nøjagtige studier af menneskets anatomi og efterlod sig 750 anatomiske tegninger. Herfra er hans vitruvianske mand, der er placeret i et kvadrat og en cirkel, nok den mest kendte[5]. Da Vincis mest kendte værk, må betragtes som værende Mona Lisa (malet i perioden 1503-06), der i dag er udstillet på Louvre[6].
Raffaello Santi (1483-1520) bliver berømt for sin præcision og blødhed i sine malerier og var den yngste af Højrenæssancens malere (1500-1550, hvor periodens kultur anses for at være på sit højeste[7]). Rafaels hovedværker bliver skabt i Rom, hvor pave Julius 2. var begejstret for den unge kunstners værker, og Rafael bliver hovedarkitekt for den nye Peterskirke i Rom. Han dør dog få år senere som 37-årig. Et af Rafaels mest kendte værker er Skolen i Athen, der er et vægmaleri (kaldet en fresko) malet i Vatikanets bygninger[8].
Det gyldne snit og perspektiv
Det gyldne snit[9] kendes også som det guddommelige snit og er anvendt flere steder i kunsthistorien. Det gyldne snit forklarer, hvordan et linjestykke kan opdeles i to stykker, således at forholdet mellem det største stykke og det mindste stykke er lig med forholdet mellem hele linjestykket og det største stykke. Det gyldne snit kan udregnes matematisk, og udspringer fra det gyldne rektangel. Det gælder, at et rektangel ABCD kaldes for et gyldent rektangel, hvis det opfylder følgende:
Skæres et kvadrat ABEF væk, fås et nyt rektangel ECDF:
Det gyldne snit[9] kendes også som det guddommelige snit og er anvendt flere steder i kunsthistorien. Det gyldne snit forklarer, hvordan et linjestykke kan opdeles i to stykker, således at forholdet mellem det største stykke og det mindste stykke er lig med forholdet mellem hele linjestykket og det største stykke. Det gyldne snit kan udregnes matematisk, og udspringer fra det gyldne rektangel. Det gælder, at et rektangel ABCD kaldes for et gyldent rektangel, hvis det opfylder følgende:
Skæres et kvadrat ABEF væk, fås et nyt rektangel ECDF:
Perspektiv (linjeperspektiv) er inden for kunsten og arkitektur et system til at afbillede tredimensionelle objekter, såsom bygninger, på en todimensional flade. Antikken beskæftigede sig også med perspektivisk afbildning, hvor eksempler på dette kan ses i form af vægmalerier i Pompeji. Linjeperspektiv kan opdeles i to kategorier: parallelperspektiv og centralperspektiv.
I parallelperspektiv bestemmes, hvor dybt i billedrummet objekterne skal være. Med et prisme som eksempel kan det udledes, at objektet har tre sæt parallelle linjer, som beskriver hhv. bredde, dybde og højde. Ud fra dette kan figurer på samme linjesæt, bestemmes til hvor i billedrummet de skal placeres. Dette giver effekten, at objekter synes at stige i størrelsen, jo længere mod billedforgrunden de er placeret.
I centralperspektiv gives en bedre illusion af det tredimensionelle i billedet end ved parallelperspektivet. Motivets se-stråler (rette linjer) mødes alle i et imaginært øjepunkt, der har en fast placering i forhold til motivet. Når det færdige billede betragtes med beskuerens øje anbragt foran billedplanen, opnås en naturtro dybdevirkning[10].
I parallelperspektiv bestemmes, hvor dybt i billedrummet objekterne skal være. Med et prisme som eksempel kan det udledes, at objektet har tre sæt parallelle linjer, som beskriver hhv. bredde, dybde og højde. Ud fra dette kan figurer på samme linjesæt, bestemmes til hvor i billedrummet de skal placeres. Dette giver effekten, at objekter synes at stige i størrelsen, jo længere mod billedforgrunden de er placeret.
I centralperspektiv gives en bedre illusion af det tredimensionelle i billedet end ved parallelperspektivet. Motivets se-stråler (rette linjer) mødes alle i et imaginært øjepunkt, der har en fast placering i forhold til motivet. Når det færdige billede betragtes med beskuerens øje anbragt foran billedplanen, opnås en naturtro dybdevirkning[10].
Kildeanalyse – Skolen i Athen af Raffaello Santi (Rafael)[11]
I perioden 1509-1510[12] maler Rafael fire freskoer i pave Julius 2. (1443-1513[13]) bibliotek, Stanza della Segnatura. Freskoerne er malet under Højrenæssancen. Freskoerne viser de fire grene af den menneskelige viden. Skolen i Athen repræsenterer filosofi, og omhandler problemstillinger i verden – under Renæssancen er filosofi også det vi i dag kender som naturvidenskab. På den modsatte side er malet Disputation of the Holy Sacrament[14], der repræsenterer grenen teologi, og derved omhandler emner vedrørende Gud og det guddommelige. På de andre vægge hænger hhv. The Parnassus[15], der symboliserer digtning, og Cardinal and Theological Virtues[16] der viser retfærdighed og retslære. At billedet der repræsenterer teologien, er placeret på lige fod med de andre grene af den menneskelige viden, viser det nye menneskesyn, der opstår under Renæssancen. Mennesket sættes i forhold til kirken og samfundet, og det er således et frihedsgørende øjeblik i den kristne kirkes historie.
I perioden 1509-1510[12] maler Rafael fire freskoer i pave Julius 2. (1443-1513[13]) bibliotek, Stanza della Segnatura. Freskoerne er malet under Højrenæssancen. Freskoerne viser de fire grene af den menneskelige viden. Skolen i Athen repræsenterer filosofi, og omhandler problemstillinger i verden – under Renæssancen er filosofi også det vi i dag kender som naturvidenskab. På den modsatte side er malet Disputation of the Holy Sacrament[14], der repræsenterer grenen teologi, og derved omhandler emner vedrørende Gud og det guddommelige. På de andre vægge hænger hhv. The Parnassus[15], der symboliserer digtning, og Cardinal and Theological Virtues[16] der viser retfærdighed og retslære. At billedet der repræsenterer teologien, er placeret på lige fod med de andre grene af den menneskelige viden, viser det nye menneskesyn, der opstår under Renæssancen. Mennesket sættes i forhold til kirken og samfundet, og det er således et frihedsgørende øjeblik i den kristne kirkes historie.
Skolen i Athen er den mest kendte af de fire freskoer, og er en hyldest til Renæssancens idealer, der er inspireret af Antikken. I midten af billedet ses to af Antikkens store græske filosoffer: Platon (427 f.Kr. – 347 f.Kr.[17]) og Aristoteles (384 f.Kr. – 322 f.Kr.[18]). Disse to filosoffer kan skelnes fra hinanden, da Platon var Aristoteles lærer og er ældre. Yderligere kan de identificeres ud fra de bøger, som de bærer - Platon holder sin egen bog ”Timaeus”, og Aristoteles sin bog ”The Ethics”. Disse bøger repræsenterer de kontrastfyldte filosofier mellem de to mænd. Platon er interesseret i det teoretiske – det der ikke nødvendigvis kunne ses med det blotte øje. Han er malet, hvor han peger op mod loftet – netop for at symbolisere hans tankegang om, at der er en verden, som er basseret på matematik og på ideer, der er mere sand end den hverdag, vi oplever i dag. Modsat er afbilledet Aristoteles, der er fokuseret på det, der kan observeres, det faktiske og det fysiske. Rafael har malet ham med hånden ned ad for at vise hans synspunkter om, at vi skal fokusere på det, som vi kan måle og veje – modsat Platons ideer.
De to filosoffer er omgivet af andre af Antikkens store filosoffer, og rummet bliver opdelt på midten (mellem Platon og Aristoteles), alt efter hvilken ideologi de er tilhængere af. F.eks. ses yderst til venstre den græske matematiker, Pythagoras og yderst til højre ses geometrikeren, Euclid.
Den afbillede arkitektur er tydeligt inspireret af det gamle Rom. Det malede loft med de sænkede paneler og vægpillerne er typisk arkitektur for Antikken (se loftet markeret med hvid pil). Der er også eksempler på antikke statuer i nicherne - til højre er placeret den græske/romerske gudinde Athene, der er gudinde for visdom og krig og repræsenterer altså mere praktiske problemer. Til venstre står den græsk/romerske gud Apollon, der er gud for musik, solen og poesi. Han repræsenterer derfor Aristoteles tankegang. Modsat Middelalderen, hvor viden var noget, der blev overleveret af autoriteter (f.eks. kirken), symboliserer dette billede det nye menneskesyn under Renæssancen. Viden og tilgang til viden, deles med hinanden og gennemgår ikke en autoritær godkendelse i form af en kirke.
Billedet er konstrueret ud fra perspektivet. Markeret med en hvid linje, ses en af de parallelle linjer, der er med til at udgøre en del af parallelperspektivet. Der er tydelig perspektiv i billedet, idet de afbillede figurer i forgrunden (f.eks. Pythagoras og Euclid) er større end Platon og Aristoteles i mellemgrunden. Der opnås herved en naturtro dybdevirkning. Rafael konstruerer også centralperspektivet (vist med røde linjer). Som det er vist med de røde linjer, mødes alle billedets linjer i det imaginære punkt: Platon og Aristoteles. De to filosoffer er således det centrale punkt i billedet. Dette skaber en illusion af rum og plads i billedet og gør sammen med perspektivet billedet til eksempel på de nye kunstneriske tekniker, der opstår under Renæssancen.
Kunsten i Renæssancen var inspireret af Antikkens ideer, og dette vises tydeligt i Rafaels maleri, Skolen i Athen. Centralt for Renæssancen var, at man gjorde op med det gamle menneskesyn, og brød med kirkens snævre bånd. Skolen i Athen er en hyldest til de græske filosoffer, der udviklede videnskab, filosofi og demokrati. Man afbillede hedenske figurer sammen med kristne, og filosofferne, der er malet på billedet, troede alle på den gamle græske/romerske mytologi. De var således alle hedenske. Deres tankegange og ideer er placeret på lige fod med Disputation of the Holy Sacrament, der repræsenterer teologien, og her viser Rafael, at den menneskelige fornuft og logik er på lige fod med det guddommelige. Antikkens idealer skinner således tydeligt igennem i Rafaels maleri, Skolen i Athen.
Kunsten i Renæssancen var inspireret af Antikkens ideer, og dette vises tydeligt i Rafaels maleri, Skolen i Athen. Centralt for Renæssancen var, at man gjorde op med det gamle menneskesyn, og brød med kirkens snævre bånd. Skolen i Athen er en hyldest til de græske filosoffer, der udviklede videnskab, filosofi og demokrati. Man afbillede hedenske figurer sammen med kristne, og filosofferne, der er malet på billedet, troede alle på den gamle græske/romerske mytologi. De var således alle hedenske. Deres tankegange og ideer er placeret på lige fod med Disputation of the Holy Sacrament, der repræsenterer teologien, og her viser Rafael, at den menneskelige fornuft og logik er på lige fod med det guddommelige. Antikkens idealer skinner således tydeligt igennem i Rafaels maleri, Skolen i Athen.
Kildeanalyse – Den vitruvitanske mand af Leonardo da Vinci (ca. 1490[19])
Leonardo da Vinci var inspireret af den romerske arkitekt Marcus Vitruvius Pollio (70 – 25 f.Kr.), der havde beskrevet, hvordan kvadratet, cirklen og de rette proportioner, skulle udgøre fundamentet i et kunstværk. Vitruvius forklarede, at det centrale punkt for det menneskelige legeme er navlen. Dette kunne konkluderes ud fra, at hvis en mand lægges på ryggen med arme og ben strakt ud, vil en passer centreret i navlen tegne en cirkel, som hans fingre og tæer akkurat vil berøre. Da menneskekroppen således er omsluttet af en cirkel, vil den også være indbefattet i et kvadrat. Her vil højden fra isse til fod være lig med, hvor langt armene kan strækkes, og der vil således dannes et perfekt kvadrat. Gennem sin tegning af Den vitruvianske mand forsøger da Vinci at bevise Vitruvius’ tankegange angående de menneskelige proportioner (indbyrdes størrelsesforhold mellem to eller flere sammenhørende dele eller enheder[20]). Når det menneskelige legeme så harmonisk kunne indskrives i disse ideelle figurer, og eftersom mennesket er skabt i Guds billede, udtrykte billedet af Den vitruvianske mand, at kunstneren havde skabt Guds værk[21].
Leonardo da Vinci var inspireret af den romerske arkitekt Marcus Vitruvius Pollio (70 – 25 f.Kr.), der havde beskrevet, hvordan kvadratet, cirklen og de rette proportioner, skulle udgøre fundamentet i et kunstværk. Vitruvius forklarede, at det centrale punkt for det menneskelige legeme er navlen. Dette kunne konkluderes ud fra, at hvis en mand lægges på ryggen med arme og ben strakt ud, vil en passer centreret i navlen tegne en cirkel, som hans fingre og tæer akkurat vil berøre. Da menneskekroppen således er omsluttet af en cirkel, vil den også være indbefattet i et kvadrat. Her vil højden fra isse til fod være lig med, hvor langt armene kan strækkes, og der vil således dannes et perfekt kvadrat. Gennem sin tegning af Den vitruvianske mand forsøger da Vinci at bevise Vitruvius’ tankegange angående de menneskelige proportioner (indbyrdes størrelsesforhold mellem to eller flere sammenhørende dele eller enheder[20]). Når det menneskelige legeme så harmonisk kunne indskrives i disse ideelle figurer, og eftersom mennesket er skabt i Guds billede, udtrykte billedet af Den vitruvianske mand, at kunstneren havde skabt Guds værk[21].
Leonardo da Vinci forsøger gennem Den vitruvianske mand at bevise, at det gyldne snit ligger til grund for de menneskelige proportioner. Som beskrevet i redegørelsen, er det gyldne snit bestemt til at være tallet . Dette tal er gør da Vinci brug af i sin tegning af Den vitruvianske mand, hvor tallet f.eks. findes ved at måle højden fra issen til foden, og derefter dividere dette tal med længden fra navlen til foden. Her fra fås forholdet, hvor x er det længste linjestykke (isse til fod), og y er det korteste linjestykke (navle til fod), og dette forhold er jo netop lig . Der kan lægges et pentagram hen over da Vincis tegning af Den vitruvianske mand. ”Det specielle ved pentagrammet er, at alle linjer skærer hinanden i det gyldne snit”[22].
Stjernens takker kan symboliserer Den vitruvianske mands hoved, arme og ben, og ved at bruge pentagrammet som en analyse af da Vincis tegning, kan man se, hvordan det gyldne snit er placeret omkring navlen på Den vitruvianske mand:
Leonardo da Vinci lod sig således inspireres, af de Antikke ideer. Han brugte det gyldne snit, til at beskrive de menneskelige proportioner, og sætte mennesket i centrum, således som Renæssancens menneskesyn forudsætter. Gennem perfekte proportioner og komposition, kunne han fremstille et kunstværk, der i Renæssancens øjne var guddommeligt – og det kunne derfor konkluderes, at mennesket også var guddommeligt[23].
Den moderne og abstrakte kunst kontra Renæssancens kunst
Begrebet abstrakt kunst betegner kunst, som enten er helt nonfigurativt, eller som omdanner ting observeret i virkeligheden til mønstre. Disse mønstre vil af iagttageren opfattes som selvstændige former uden forbindelse til den oprindelige kilde[24]. Nonfigurativt malerkunst efterligner eller forestiller ikke objekter. ”Den abstrakte kunst lader derfor former og farver træde frem i deres eget billede, i stedet for at repræsentere eller efterligne en genstand”[25]. Dette er således en forandring fra Renæssancens kunstidealer, hvor det netop er de rette proportioner, farver og former, der skaber et guddommeligt kunstværk.
Til højre ses et abstrakt billede malet af den danske maler, Ejler Bille (1910 – 2004). Bille var en af de første danske kunstnere, som eksperimenterede med det abstrakte maleri. Bille var både maler, grafiker, digter og billedhugger, og kan således betegnes som et Renæssance menneske. I hans maleri, Figurer i magisk landskab (malet i 1939), er der intet virkelighedstro motiv, men mange geometriske figurer[26]. Der er ikke noget perspektiv i billedet, og det er farverne der giver indtrykket.
Yayoi Kusama (1929-nu) hører også under kategorien Renæssance menneske. Den japanske kunstner har udfoldet sig i billedkunst, litteratur, film og design, og hun er en ener inden for moderne kunst. Kusama er blevet verdenskendt for ”sit univers af farvestrålende, vidt forgrenede mønstre, der dækker overfladen på malerier og skulpturer og bredder sig ud i hele rummet”[27]. Kusama skaber gennem sine værker en illusion af uendelighed, og midt i sine grænseløse værker står Kusama ofte selv, ”iklædt mønstret tøj, som får hende til at gå i et med sin kunst”[28].
På billedet til venstre ses Kusamas maleri: To the 21st Century. Maleriet viser et ”uendeligheds net” – et hallucinatorisk maleri af loops og prikker[29]. Kusama har således brugt perspektiv, til at give maleriet dybdevirkning, og maleriet repræsenterer derfor ideen om uendelighed. Hun benytter sig af en af Renæssancens kunstneriske metoder. Til højre ses Kusama sidende op ad et af hendes værker, iklædt mønstret tøj, der er af samme mønster som værket. I Renæssancen var det vigtigt, at kunsteneren skabte sig et navn, og kunne kendes på sin individualitet. Yayoi Kusama sætter sig selv i centrum og skaber sig en individualitet, som menneskesynet i Renæssancen forudsætter. Renæssancens idealer omkring/angående kunst eksisterer altså stadig i nutidens moderne og abstrakte kunst, og lige ledes gør periodens menneskesyn, hvor mennesket skulle skabe sin egen individualitet og sættes i centrum. I den moderne abstrakte kunst afbilledes dog ikke længere Renæssancens idealer, de græske filosoffer. Nu males geometriske mønstre nonfigurativt, så beskueren selv kan danne sig sit eget indtryk af maleriet.
Kilder
[1] Renæssancen (Fokus s. 156-172)
[2] Renæssancen (Fokus s. 156-172)
[3] “Mæcen”: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=mæcen
[4] Illustreret Videnskab, Historie: https://white-album.s3.amazonaws.com/files/HIDK_01_32_renaessance.pdf
[5] Illustreret Videnskab, Historie: https://white-album.s3.amazonaws.com/files/HIDK_01_32_renaessance.pdf
[6] Wikipedia, artikel om Mona Lisa: https://da.wikipedia.org/wiki/Mona_Lisa
[7] Den Danske Ordbog, Højrenæssance: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=højrenæssance
[8] Illustreret Videnskab, Historie: https://white-album.s3.amazonaws.com/files/HIDK_01_32_renaessance.pdf
[9] Kompendie fra matematik opgave: ”Om det gyldne snit og Fibonacci-tallene” af Bjørn Grøn
[10] Wikipedia, artikel om perspektiv: https://da.wikipedia.org/wiki/Perspektiv
[11] Kilden der er brugt til størstedelen af denne analyse er: https://www.khanacademy.org/humanities/art-history/renaissance-reformation/high-ren-florence-rome/high-renaissance1/v/raphael-school-of-athens
[12] Wikipedia, artikel om Skolen I Athen: https://no.wikipedia.org/wiki/Skolen_i_Athen
[13] Wikipedia, artikel om Pave Julius 2.: https://da.wikipedia.org/wiki/Pave_Julius_2.
[14] Wikipedia, artikel om Disputation of the Holy Sacrament: https://en.wikipedia.org/wiki/Disputation_of_the_Holy_Sacrament
[15] Wikipedia, artikel om The Parnassus: https://en.wikipedia.org/wiki/The_Parnassus
[16] Wikipedia, artikel om Cardinal and Theological Virtues: https://en.wikipedia.org/wiki/Cardinal_and_Theological_Virtues_(Raphael)
[17] Den store Danske, artikel om Platon: http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Oldtidens_filosofi/Platon
[18] Den store Danske, artikel om Aristoteles: http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Oldtidens_filosofi/Aristoteles
[19] Kilde, Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Homo_Vitruvianus
[20] Citat fra: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=proportion
[21] Kilde, Syddansk universitet: http://static.sdu.dk/mediafiles/Files/Om_SDU/Centre/C_NAMADI/Leonardo/LeonardoKompendium.pdf
[22] Citat fra side 73 - http://static.sdu.dk/mediafiles/Files/Om_SDU/Centre/C_NAMADI/Leonardo/LeonardoKompendium.pdf
[23] Fra side 51 - http://static.sdu.dk/mediafiles/Files/Om_SDU/Centre/C_NAMADI/Leonardo/LeonardoKompendium.pdf
[24] http://www.kunsten.dk/da/content/abstrakt-kunst-2164
[25] Citat fra: https://mynewart.dk/blog-malerier/8_Abstrakt-kunst-hvad-er-det.html
[26] http://www.kunsten.dk/da/kunstner/ejler-bille-1616
[27] Louisiana, artikel om Yayoi Kusama: https://www.louisiana.dk/udstilling/yayoi-kusama
[28] Citat og kilde fra Louisiana, artikel om Yayoi Kusama: https://www.louisiana.dk/udstilling/yayoi-kusama
[29] Artikel om Kusama: https://www.artsy.net/artwork/yayoi-kusama-to-the-21st-century
På billedet til venstre ses Kusamas maleri: To the 21st Century. Maleriet viser et ”uendeligheds net” – et hallucinatorisk maleri af loops og prikker[29]. Kusama har således brugt perspektiv, til at give maleriet dybdevirkning, og maleriet repræsenterer derfor ideen om uendelighed. Hun benytter sig af en af Renæssancens kunstneriske metoder. Til højre ses Kusama sidende op ad et af hendes værker, iklædt mønstret tøj, der er af samme mønster som værket. I Renæssancen var det vigtigt, at kunsteneren skabte sig et navn, og kunne kendes på sin individualitet. Yayoi Kusama sætter sig selv i centrum og skaber sig en individualitet, som menneskesynet i Renæssancen forudsætter. Renæssancens idealer omkring/angående kunst eksisterer altså stadig i nutidens moderne og abstrakte kunst, og lige ledes gør periodens menneskesyn, hvor mennesket skulle skabe sin egen individualitet og sættes i centrum. I den moderne abstrakte kunst afbilledes dog ikke længere Renæssancens idealer, de græske filosoffer. Nu males geometriske mønstre nonfigurativt, så beskueren selv kan danne sig sit eget indtryk af maleriet.
Kilder
[1] Renæssancen (Fokus s. 156-172)
[2] Renæssancen (Fokus s. 156-172)
[3] “Mæcen”: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=mæcen
[4] Illustreret Videnskab, Historie: https://white-album.s3.amazonaws.com/files/HIDK_01_32_renaessance.pdf
[5] Illustreret Videnskab, Historie: https://white-album.s3.amazonaws.com/files/HIDK_01_32_renaessance.pdf
[6] Wikipedia, artikel om Mona Lisa: https://da.wikipedia.org/wiki/Mona_Lisa
[7] Den Danske Ordbog, Højrenæssance: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=højrenæssance
[8] Illustreret Videnskab, Historie: https://white-album.s3.amazonaws.com/files/HIDK_01_32_renaessance.pdf
[9] Kompendie fra matematik opgave: ”Om det gyldne snit og Fibonacci-tallene” af Bjørn Grøn
[10] Wikipedia, artikel om perspektiv: https://da.wikipedia.org/wiki/Perspektiv
[11] Kilden der er brugt til størstedelen af denne analyse er: https://www.khanacademy.org/humanities/art-history/renaissance-reformation/high-ren-florence-rome/high-renaissance1/v/raphael-school-of-athens
[12] Wikipedia, artikel om Skolen I Athen: https://no.wikipedia.org/wiki/Skolen_i_Athen
[13] Wikipedia, artikel om Pave Julius 2.: https://da.wikipedia.org/wiki/Pave_Julius_2.
[14] Wikipedia, artikel om Disputation of the Holy Sacrament: https://en.wikipedia.org/wiki/Disputation_of_the_Holy_Sacrament
[15] Wikipedia, artikel om The Parnassus: https://en.wikipedia.org/wiki/The_Parnassus
[16] Wikipedia, artikel om Cardinal and Theological Virtues: https://en.wikipedia.org/wiki/Cardinal_and_Theological_Virtues_(Raphael)
[17] Den store Danske, artikel om Platon: http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Oldtidens_filosofi/Platon
[18] Den store Danske, artikel om Aristoteles: http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Oldtidens_filosofi/Aristoteles
[19] Kilde, Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Homo_Vitruvianus
[20] Citat fra: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=proportion
[21] Kilde, Syddansk universitet: http://static.sdu.dk/mediafiles/Files/Om_SDU/Centre/C_NAMADI/Leonardo/LeonardoKompendium.pdf
[22] Citat fra side 73 - http://static.sdu.dk/mediafiles/Files/Om_SDU/Centre/C_NAMADI/Leonardo/LeonardoKompendium.pdf
[23] Fra side 51 - http://static.sdu.dk/mediafiles/Files/Om_SDU/Centre/C_NAMADI/Leonardo/LeonardoKompendium.pdf
[24] http://www.kunsten.dk/da/content/abstrakt-kunst-2164
[25] Citat fra: https://mynewart.dk/blog-malerier/8_Abstrakt-kunst-hvad-er-det.html
[26] http://www.kunsten.dk/da/kunstner/ejler-bille-1616
[27] Louisiana, artikel om Yayoi Kusama: https://www.louisiana.dk/udstilling/yayoi-kusama
[28] Citat og kilde fra Louisiana, artikel om Yayoi Kusama: https://www.louisiana.dk/udstilling/yayoi-kusama
[29] Artikel om Kusama: https://www.artsy.net/artwork/yayoi-kusama-to-the-21st-century